Victoria Mørck

Kamera(er):

Sony a7rii

Olympus Mju-II

Mamiya 7

Med kameraet som udgangspunkt, er drivkraften ved fotografiet at fortælle historier, der rører mennesker: latter, tårer, skabe sympati, måske inspirere til at gøre en forskel selv.

Den forskel starter hos selvet, og derfor vil overskuddet ved udvalgte fotografier, også gå til relevante organisationer, der har tilknytning til de mennesker og sager, der er blevet portrætteret.

I sit arbejde som freelance fotojournalist og fotograf, er portræt- og reportagefotografiet et omdrejningspunkt. Muligheden det giver at arbejde med mennesker og miljøer, som man ellers ikke oplever, er et privilegium. Døre der åbnes med kameraet som et wild-card.

Der arbejdes både ind- og udland. Både uddannelse og arbejdet har givet mulighed for at skildre livet i bland andet Sydafrika, Kenya, Cambodja og Libanon.

Frøet blev sået som lille af familiens opmuntring og ros, og samtidig gav det muligheden for at være på den anden side af kameraet i teenageårene, i stedet for at være den der blev portrætteret.

Fotografiet begrænser sig ikke til portræt- og reportagefotografiet. Med en kreativ tilgang til tingene, og ligeledes et frit sind, så ses det også i motiverne. Evnen til at se kreative muligheder, afspejles i mange af de udvalgte fotografier.

Selvom hun var teknisk dygtig, og man kan føle sig inspireret, af den direkte måde hun fotograferede mennesker på, så er det ikke den primære grund til fascinationen af Vivian Maier, men særligt den mystik der omgav hende. Barnepigen der aldrig viste sine fotografier til nogen, og hvis anerkendelse først kom efter hendes død. Hun fotograferede for sin egen skyld.

Victoria fotograferer også for sin egen skyld – men ofte med tanke for andre mennesker.

Se flere fotografer